Job hos AMBRA
Bliv en del af en restaurant, hvor håndværk, stemning og teamwork går hånd i hånd – hver eneste dag. Hos AMBRA skaber vi aftener, man husker. Og det starter med menneskene bag.
Bliv en del af teamet i hjertet af København
AMBRA blev skabt af anerkendte Michelin kok Andreas Bagh, åbnede i november 2023 og tilbyder en italiensk spiseoplevelse midt i København. Her er stemningen varm og indbydende, og det italienske køkken er i centrum – med autentiske smage og præsentationer, der taler til både øjne og gane.
Bag hver anretning hjemmelavet pasta og hver evig eneste cocktail står et dedikeret team. Service, bar og køkken arbejder rytmisk forbundet – med god og varm energi og samarbejde. Vi tror på, at de bedste restauranter bygges af stærke teams, der både værdsætter detaljerne og hinanden.
Leder du derfor efter et restaurantjob i København og har et ønske om, at være en del af et ambitiøst italiensk univers, hører vi gerne fra dig.
Vi er altid på udkig efter talenter
Vi søger løbende passionerede mennesker, der deler vores kærlighed til mad, vin og gæstfrihed. Uanset om du er tjener, bartender, sommelier, kok – eller i den spæde start af din karriere – er du velkommen hos os, hvis du trives i et ambitiøst team.
Hos AMBRA er der energi og store visioner, men også opbakning og sammenhold. Vi værdsætter ansvarlighed, fokus og en naturlig sans for service. Erfaring er en fordel – men indstilling og engagement betyder mindst lige så meget.
Mange, der søger job i den københavnske restaurationsbranche, leder efter mere end bare et arbejde. De leder efter et sted, hvor de kan udvikle sig og være en del af noget større. Det er netop den kultur, vi arbejder for hver evig eneste dag i AMBRA.
Send din ansøgning vores vej
Vil du være en del af AMBRA’s dygtige team, så upload dit CV via vores rekrutteringssystem. Fortæl os gerne om din erfaring, dine styrker og hvad der motiverer dig i branchen.
Sørg for, at dine kontaktoplysninger er tydelige og korrekte, så vi nemt kan vende tilbage.
Vi glæder os til at høre fra dig.